Collector Assistant Collection (studentermedhjælper)
Har du lyst til et deltidsjob, hvor du arbejder med mennesker og gør en reel forskel i deres hverdag? Har du erfaring med kundeservice, og er du nysgerrig på at lære mere i praksis? Så kan rollen som Collector Assistant i vores Collection-team være noget for dig.
Vi søger lige nu to deltidsmedarbejdere/studentermedhjælpere til vores danske organisation. Hos os bliver du en del af et engageret og samarbejdsorienteret team, hvor god service, omtanke og faglig udvikling går hånd i hånd. Stillingen passer perfekt til dig, der ønsker et fleksibelt deltidsjob og trives i dialogen med mennesker.
Om stillingen
Som Collector Assistant i vores Collection team kommer du til at arbejde inden for inddrivelse, med udgangspunkt i forhandlingsteknik og løsningsorienteret sagsbehandling. Teamet har fokus på godt samarbejde, så vi sammen kan behandle sagerne indenfor gældende lovgivning, og samtidig sikre den nødvendige kvalitet i vores løsninger. Du kommer til at indgå i en dialog med både kreditor og debitor, samt foretage juridiske og økonomiske helhedsvurderinger, med fokus på god kundepleje, menneskelig forståelse og økonomisk indsigt.
Derudover vil du også understøtte inkassoafdelingen med andre administrative opgaver og bidrage til den daglige drift i Collection-teamet. Rollen kræver, at du er proaktiv og trives med en høj grad af telefonisk kontakt, både outbound og inbound, og kan have flere bolde i luften.
Din profil
Du er den rigtige kandidat, hvis du er en teamplayer, der har mod og lyst til at indgå på vores hold i målet om at levere den bedste inddrivelse. Du ønsker at udfordre dig selv og udvikle dig løbende med nye arbejdsopgaver og ansvarsområder, og du evner at bevare overblikket selv i pressede situationer. Det er dine kommunikative egenskaber og evner til at møde mennesket, der er det vigtigste for oss.
Vi forestiller os at:
Du er jura, HA, HA(jur.) eller Finansøkonomisk studerende – gerne i starten på dit studie, men det er ikke et krav.
Du kan arbejde cirka 15-20 timer om ugen, med fleksibilitet afhængigt af dit studie.
Du er struktureret, kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
Du har en positiv indstilling og trives med dialog og samarbejde.
Du kan træffe selvstændige beslutninger og tage ansvar for dine opgaver.
Vi tilbyder
En deltidsstilling med fleksibilitet, så vi tager hensyn til dit studie.
Et grundigt oplæringsforløb, der sikrer dig de nødvendige kompetencer.
En plads i en afdeling med ambitiøse kollegaer og høj faglighed.
Gode muligheder for både menneskelig og faglig udvikling - vi har solid erfaring med at udvikle kollegaer indenfor virksomhedens interne afdelinger.
Vil du med på holdet?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Azra Semic, Talent Acquisition Specialist, på mail: azra.semic@alektumgroup.com. Vi forventer at kalde ind til samtaler løbende, og vi besætter stillingerne så snart de rigtige kandidater er fundet.
Send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!
- Department
- Operations
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Arbejdsplads og kultur
Vi er en familieejet, værdidrevet virksomhed, der opererer i et internationalt og ekspansiv miljø.
Vi bidrager til samfundets fordele ved at strømline vores kunders forretninger. Vores virksomhedskultur skal være udviklende og tiltalende og kendetegnet ved glæde, fællesskab og sikkerhed.
Alektum Group leverer optimerede løsninger af høj kvalitet på en enkel og fleksibel måde. Vi er en langsigtet forretningspartner i Europa.
Vi er tilgængelige, personlige og har relationer med kunden i fokus.
Arbejder du allerede hos Alektum Group | Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.